|
download folder her
Mentorordningen er et forholdsvis nyt initiativ, som på mange måder kan sammenlignes med en ”støtte-kontaktperson”. Måden hvorpå dette tilbud adskiller sig fra kontaktpersons-ordningen er, at der vi primært har fokus rettet mod arbejdsmarkedet. Dog er der overført elementer fra kontaktpersonsfunktionen, såsom at:
- møde personen i hjemmet/institutionen
- bisidder ved møder
- hjælpe med praktiske gøremål
- deltage i sociale aktiviteter m.m.
Udover disse funktioner varetager vi behandlingsmæssige opgaver igennem coaching, samtaler og terapi.
Målgruppen vil oftest være personer der af forskellige årsager falder udenfor de allerede eksisterende tilbud. Gruppen viser sig ligeledes at have andre problemer end ledighed.
Tilbuddet er specielt tilegnet de ledige, der af forskellige årsager har vanskeligt ved at komme i arbejde, uddannelse eller praktik.
Styrken ved en udvidet mentorordning er at skabe kontinuitet, så mentoren følger mente´en fra at være uafklaret til at være afklaret og fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. Hensigten er at udrede, motivere og fastholde mente´en i planen med fokus på varig beskæftigelse.
|